Den gode galskab - "Jeg er splittergal" oktober 2017

26. oktober 2017
Forestilling

Festivalen Den Gode Galskab er et samarbejde mellem musik og teatergruppen De Splittergale, VIA University College i Aarhus og Aarhus Kommunes Afdeling for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Formålet med projektet er at give kunsten en ny rolle i offentligt socialt arbejde, sætte fokus på kulturelt marginaliserede grupper, afdække ressourcer i mennesker, der lever på kanten, og udfordre og gentænke begrebet normalitet. 

Dette efterårs projekt er et samarbejde med musik og teatergruppen De splittergale og VIA-studerende.

Det unikke ved samarbejdet er:

At vende bøtten og se verden med 'De Splittergales' øjne. Hvem er splittergal?

At lære at give udtryk for dine indtryk igennem fortælling, sampling mellem forskellige kunstneriske udtryksformer som musik, drama, sprog, billeder og installationer

At blive instrueret af de sindslidende - 'De Splittergale'.

Blive inspireret og instrueret af andre eksperter indenfor indenfor psykiatri, musik, gøgl, drama og kunst

At være med til at skabe en performance-forestilling, der vises for verden

At skabe nye og professionelle relationer og netværk.

 

Om eftermiddagen afholdes der konference for både fagfolk og andre interesserede, og indeholder bl.a. en interaktiv paneldebat hvor deltagerne opfordres til at bidrage med kommentarer og spørgsmål samt erfaringer og indsigt fra deres personlige og professionelle liv.

Debatten tager afsæt i de problemstillinger som forestillingen rejser og berører desuden følgende spørgsmål:
• Hvordan møder vi som samfund psykisk sårbare, og hvordan kan vi i praksis undgå fordomme og stigmatisering?
• Hvordan får vi plads til mere empati, nærvær og individuelt råderum i et system præget af kontrol og målstyring?
• Hvordan uddanner vi fremtidens fagfolk til en virkelighed som ofte er meget mere forvirrende og nuanceret end mange umiddelbart tror?

Der vil desuden være oplæg ved bl.a.:
• Thomas Medom. Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse
• Niels Schwartz. Driftschef for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne
• Mie Leer. Udviklingskonsulent hos Center for Boområdet, Socialpsykiatri og Udsatte voksne

 

Hvor 

VIA University College
Campus Aarhus C
Teatersalen Bygning E 102
Ceresgrunden 24
8000 Aarhus C

Kl. 10.00 - 14.00

Konference kl. 15.00-17.00

Kl. 19.30

Billet er påkrævet og kan hentes gratis på Campus C i receptionen fra den 11. oktober.

Har du ikke mulighed for at hente billetten, kan du skrive til:

Stine Ørskov Larsen 
T: +45 26 34 70 86
E: 241636@via.dk

Kontakt

Ole Bjørn Rasmussen
T: +45 87 55 34 20
E: ob@via.dk

Klaus Rubin
T: +45 87 55 34 19 
E: kru@via.dk

Mette Lyager
T: +45 87 55 39 66
E: ml@via.dk