Teater om fordomme og udsathed

Når båden gynger VIA UC Kulturby 2017
Når båden gynger er syvende forestilling i Den Gode Galskab. I en forrygende teaterforestilling med dans, sang, musik og fortællinger fra livet levet på kanten af samfundet, mødes VIA studerende med romaer fra Ungarn og psykisk sårbare borgere fra De Splittergale.
51 VIA-studerende, romaer og psykisk sårbare mennesker arbejder sammen i forestillingen ’Båden gynger’. Teaterstykket handler om udsathed, fordomme og fællesskab.  

Teater om fordomme og udsathed

”Fordomme. I dømmer uden at se. Glemmer personen bag. Fanger og holder os fast. Farver skiller os ad. Sang og musik afbrydes pludselig af en stemme, der flænger rummet: ’Hva’ så røvhuller? Har I fået luftet jeres fordomme i dag? Fem personer står på række, mens to personer bevæger sig imellem dem og råber ukvemsordene op i hovedet på dem”.

Scenen er sat på VIA University College, hvor lærer-, pædagog- og diakonstuderende arbejder sammen med zigøjnere og psykisk sårbare borgere fra De Splittergale. De er ved at sætte en forestilling op om udsathed og fordomme.

Forestillingen er en ud af ni projekter i Den Gode Galskab. Et samarbejde mellem Aarhus Kommune, De Splittergale og VIA University College, der handler om udsathed og om at give stemme til marginaliserede grupper i samfundet.

Vi ser på ressourcer – ikke på mangler

Ifølge Ole Bjørn Rasmussen, lektor ved VIA University College, handler det om at bruge kunsten til at se med nye øjne på udsatte mennesker.

”Vi leder efter ressourcer, i stedet for altid at fokusere på det, der ikke fungerer. Og vi bruger kunsten til at finde frem til hinandens styrker. Til at finde nye og spændende måder at være sammen på,” siger Ole Bjørn Rasmussen. Han forklarer, at ’Båden gynger’ er et kulturmøde, hvor ca. 50 deltagere fra meget forskellige verdener mødes og gentænker deres livssituation. Med kunsten som omdrejningspunkt.

Roma og Julie

En af scenerne hedder Roma og Julie (Romaer er det officielle navn for zigøjnere). En nutidig version af Shakespeares ’Romeo og Julie’ i en samtidig og nærværende kontekst.

”Du tog mit hjerte med. Pas godt på det, for det har ingen våben med”. Julie står på scenen og synger lidt genert, mens en ung mandlig zigøjner (nutidens Romeo) danser en inciterende kærlighedsdans omkring hende. Pludselig dukker deres to familier op fra hvert sit hjørne og trækker de to elskende fra hinanden.

Fordommene krænges ud

Forestillingen består af mellem otte og ti små scener med forskellige fortællinger om udsathed og fordomme. Omdrejningspunktet er aktuelle problemstillinger, der bliver vendt på hovedet og krænget ud mod publikum. Ifølge Klaus Rubin, lektor ved VIA University College handler det om at se verden med nye øjne.

”De studerende skal lære at tage hånd om de fordomme, de uvilkårligt kommer til at møde i deres kommende arbejdsliv. I Den Gode Galskab arbejder vi med skæve kulturmøder, hvor forskelligheder mødes og fordomme opstår. Men vi sætter ord og følelser på – og bearbejder dem i et kunstnerisk sprog,” siger han og uddyber, at det er en helt almindelig fordom, at zigøjnere stjæler og at psykisk sårbare er hypokondere.

”Men når vi møder zigøjnere og psykisk sårbare i et samarbejde på æstetikkens og kunstens præmisser, sker der noget andet. Så forsvinder fordommene. Vi oplever, at det er ganske almindelige mennesker lige som du og jeg. Musikken, dansen og kunsten er oversproglig. Og ved hjælp af den forstår vi pludselig hinanden på nye måder. Så er fordommene væk og vi er bare Jørgen, Karina og Kalocsai,” siger Klaus Rubin.

Eksperterne er lige ved hånden

Et væsentligt element er også arbejdet med andre undervisningsformer. I Den Gode Galskab møder de studerende eksperterne fra virkeligheden. Ifølge Ole Bjørn Rasmussen foregår den største del af den normale undervisning stadig med en underviser, der gennemgår forskellige teorier. Fx om psykisk syge.

”Men i Den Gode Galskab arbejder vi side om side med fx de psykisk sårbare. Her er eksperterne lige ved hånden. Vi kan bare spørge. Hvordan føles det, når du er bange? Hvordan lyder stemmerne i dit hoved? Eller vi spørger zigøjnerne, hvordan det opleves, altid at være mistænkt for at stjæle eller snyde? Bedre førstehåndsviden får de altså ikke,” siger Ole Bjørn Rasmussen. Han afslører allerede nu, at næste projekt i Den Gode Galskab foregår i foråret 2017 og kommer til at handle om Grønland i et samarbejde med grønlandske pædagogstuderende og Det grønlandske hus i Aarhus.

Fakta om ’Båden gynger’

Forestillingen er den syvende af i alt ni under projektet Den Gode Galskab. Et samarbejde mellem socialforvaltningen i Aarhus Kommune, De Spillergale og VIA University College. Projektet handler om udsathed og om at give stemme til marginaliserede grupper i samfundet.

Zigøjnerne, der deltager i forestillingen kommer fra Ungarn og har i flere år arbejdet sammen med De Splittergale i forskellige forestillinger. Både i Danmark og i Ungarn.

Den Gode Galskab er en del af Aarhus som europæisk kulturby 2017