More Creative

More Creative er et strategisk samarbejde, der skal skabe vækst og arbejdspladser gennem udvikling af de kreative erhverv. Sammen med Region Midtjylland, Aarhus 2017 og en række andre aktører vil VIA gøre Danmark til en global spiller i den kreative økonomi.

Få mere viden

  • Om More Creative

    More Creative skal øge virksomhedernes vækst og konkurrenceevne.

    I Region Midtjylland er de kreative brancher en central del af vækststrategien. På den baggrund lancerede Region Midtjylland initiativet More Creative i 2013. 

    More Creative har til formål at drive en proces, der øger de kreative virksomheders værditilvækst og konkurrenceevne gennem målrettede partnerskaber. 

    Derudover skal More Creative udvikle rammebetingelserne og på den måde skabe de mest optimale vilkår for de kreative erhverv samt udvikle en fælles platform for videndeling, formidling og tværfagligt samarbejde. 

    More Creative understøtter fire erhvervsklynger indenfor arkitektur, design, mode og den digitale visuelle industri. VIA deltager i disse tre: 


    Interactive Denmark

    Interactive Denmark er et klyngeprojekt, som er sat i verden for at styrke den digitale visuelle industri indenfor film, spil, animaton og kreativ appudvikling. Det sker gennem forretningsudvikling, kapitaltiltrækning, klyngeopbygning og internationalisering. Målet er at skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark. 

    Læs mere om Interactive Denmark 


    Headstart Fashion

    Headstart Fashion skal gøre Region Midtjylland til Danmarks nye kraftcenter for mode og skal samtidig være et knudepunkt, der binder modebranchen i regionen sammen og skaber relationer til resten af Danmark og udlandet. Målet er at bidrage til mere vækst og udvikling samt et øget sammenhængskraft i modebranchen med udgangspunkt i Region Midtjylland. 

    Læs mere om Headstart Fashion


    Business By Design

    Business By Design opbygger, udvikler og understøtter en stærk designklynge og fremmer vækst og udvikling ved at understøtte designtænkning og anvendelsen af designmetoder i Region Midtjylland. Business By Design arbejder på tværs af hele økosystemet for design - herunder uddannelsesinstitutioner, designvirksomheder, erhvervslivet samt den offentlige sektor - for at fremme vækst og udvikling via design. 

    Læs mere om Business By Design



Mød More Creative på Instagram

Se hvad der sker i de kreative miljøer på Instagram og læg selv billeder ind på #morecreativedk