Den Gode Galskab

I 'Den Gode Galskab' gentænker vi kunstbegrebet. Vi ser med nye øjne på udsatte mennesker og leder efter deres ressourcer, istedet for mangler. Ved hjælp af kunsten giver vi udsatte borgere en stemme i samfundet.
Er du samarbejdspartner?

Den Gode Galskab arbejder med mennesker, der lever på kanten af samfundet. Vi laver teater med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger, hvor udsatte grupper fortæller deres historier i et samarbejde med studerende fra VIA. Teater, der frisætter nyskabende kræfter som både provokerer og inspirerer. 

Har du viden om, interesse for og ideer til arbejdet med mennesker, der lever på kanten? Vil du lære nyt og vil du lære andre nyt? Så deltag i vores teaterdebatter eller send os en mail med dine input.

Den Gode Galskab er et samarbejde mellem De Splittergale, Aarhus Kommune og VIA University College. 


Er du studerende?

Er du studerende og vil du gerne lære mere om vores arbejde? Evt. deltage i et af vores projekter? Så er der forskellige projekter i løbet af 2016 og 2017. 

Se og læs mere om vores projekter her på siden. Og send os en mail, så kontakter vi dig. 

Kontakt os

Den Gode Galskab

VIA University College
Ceresbyen 24
8000 Aarhus C

Chefkonsulent Mette Lyager
T: 87 55 39 81
E: ml@via.dk

Få mere viden

  • Om Den Gode Galskab

    Den Gode Galskab dækker over flere projekter, der arbejder med kunst som socialpædagogisk metode.

    Den Gode Galskab er et samarbejde mellem kunstnergruppen De Splittergale, Aarhus Kommune og VIA University College. Formålet er at sætte fokus på og give stemme til marginaliserede grupper i samfundet. 

    Vi udfordrer kunstbegrebet

    Projektet er en paraply, der favner en mangfoldighed af projekter, der udfordrer kunstbegrebet.  Deltagerne arbejder med kunst og med mennesker, der lever på kanten af det etablerede samfund. Det kan være udviklingshæmmede, psykisk syge, socialt udsatte og marginaliserede etniske minoriteter som fx grønlændere i Danmark. 

    Gennem kunsten får de udsatte borgere mulighed for at se sig selv i en ny rolle. I arbejdet med kunsten frisættes nye kræfter, der både provokerer og inspirerer. 

    Ressourcer frem for mangler

    I den Gode Galskab er målet at udvide opfattelsen og anvendelsen af menneskelige ressourcer. I stedet for altid at pege på mangler, får vi øje på ressourcerne hos mennesker på kanten, og anerkender deres værdi. Både for den enkelte og for fællesskabet. 

    Omdrejningspunktet er derfor at skabe et rum, hvor mennesker på kanten går i dialog med borgere og besøgende i byen, faggrupper, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Målet er at øge inklusion af udsatte grupper, og åbne for nye måder at gentænke inddragelse på. 

    Vi arbejder sammen med eksperterne

    En væsentlig pointe i 'Den Gode Galskab' er et tæt samarbejde mellem de studerende og eksperterne på området. De studerende henter selvfølgelig faglitteratur om det enkelte tema, men den væsentligste kendskab til emnet får de ved at hente informationer hos marginaliserede borgere. Det kan fx være psykisk syge, der fortæller, hvordan det er at være paranoid eller skitzonfren. Eller grønlændere, der bor i Danmark, og fortæller, hvordan de møder fordomme i deres hverdag. 

    I 'Den Gode Galskab' er de studerende altid helt tæt på eksperterne. 

    Projekter

    Indtil nu har 'Den Gode Galskab' gennemført seks forestillinger: 

    1. Født som menneske (forår 2013)
    2. Normal/Gal (Performancecreator) (forår 2014)
    3. Blæs på (efterår 2014)
    4. Syg nok (forår 2015)
    5. How inuit are you? (efterår 2015)
    6. Hva' er det Iglor på? (forår 2016)
    7. Båden gynger (efterår 2016)

    Planlagte projekter 

    1. Uge 9 -10 -11  i foråret 2017 kører det ottende projekt. Det bliver et samarbejde mellem VIA-studerende, 20 grønlandske studerende og Det Grønlandske Hus i Aarhus.
    2. Efteråret 2017 - Et samarbejde med De Splittergale

    Læs mere om projektet

    Læs mere om Den Gode Galskab (pdf)

  • Partnere

    I Den Gode Galskab arbejder vi sammen med eksperter, der har et særligt kendskab til området.

    Den Gode Galskab er et samarbejde mellem kunstnergruppen De Splittergale, Aarhus Kommune og VIA University College. 

    Projektet er støttet af Kulturby 2017 i et samarbejde med Aarhus Kommune (Socialforvaltningen). 

    Andre samarbejdspartnere

    I de mange projekter Den Gode Galskab har deltaget i har vi arbejdet sammen med forskellige samarbejdspartnere:

Projekter i Den Gode Galskab

'Jeg er splittergal' - er du?

Hvordan møder vi som samfund psykisk sårbare, og hvordan kan vi i praksis undgå fordomme og stigmatisering?

nukiga

NUKIGA forestillingen viser styrker

NUKIGA betyder 'min styrke' på grønlandsk og er en forestilling om dans, humor, traditioner og fordomme.

Den gode galskab - grønlændere 2017 Kulturby 2017

Besøg af grønlandske eksperter

I foråret 2017 arbejder studerende sammen med grønlandske studerede om udsathed

Når båden gynger VIA UC Kulturby 2017

Når båden gynger

VIA studerende, romaer fra Ungarn og psykisk sårbare fra De Splittergale laver teater om fordomme og fællesskab.
Hvad er det Iglor på VIA 2017

Hvad er det Iglor på?

Studerende fra VIA og Socialpædagogisk Seminarium i Nuuk laver teater om fordomme.
Teaterstykke om udsatte grønlændere VIA UC

How inuit are you?

Studerende skaber debat om udsatte grønlændere i Aarhus
På psykens skrå brædder Syg Nok VIA Kulturby 2017 sammen med Aarhus Kulturby

Syg nok 

Studerende laver teater sammen med psykisk syge 
Blæs på VIA 2017

Blæs på

Studerende og sindslidende laver debatteater
Den Gode Galskab VIA Kulturby 2017 sammen med Aarhus Kulturby

Teaterprojektet Normal/Gal

Et kunstnerisk samarbejde mellem VIA studerende og sindslidende

Billedgallerier

VIA kulturby 2017 Den gode galskab Båden gynger

Billeder fra Båden gynger

Teaterforestilling sammen med romaer og psykisk sårbare

Hvad er det I glor på VIA kulturby 2017

Billeder fra Hvad er det Iglor på?

Studerende laver teater med grønlændere om fordomme og ligheder

How inuit are you VIA 2017

Billeder fra How inuit are you?

Debatteater om udsatte grønlænder i Danmark
Syg nok VIA 2017

Billeder fra forestillingen Syg nok

VIA studerende lærer om psykiske lidelser af de psykisk syge
Blæs på VIA 2017

Billeder fra Blæs på

I den 3. forestillinge i Den Gode Galskab, arbejder studerende sammen med De Splittergale